Erhvervslejemål i Silkeborg

Søg attraktive erhvervslejemål i Silkeborg

 
Silkeborg er med sine knap 43.000 indbyggere en moderne erhvervsby i vækst og udvikling. Byens handelsliv er alsidigt, men med skarp fokus på især miljø og energi, IT, finans og møbelproduktion. Af de 3.000 nye job, som Silkeborg Kommune sigter mod at skabe inden 2020, søges de 1.000 etableret langs Silkeborg Motorvejen, der står klar i 2016. Med en transporttid på kun 40 minutter er Silkeborg trafikalt forbundet med Storaarhus. Dermed kan der være attraktive vækstmuligheder i at finde sit erhvervslejemål i Silkeborg. 
 

Butikslokaler til leje i Silkeborg

Handelsområderne i og omkring Silkeborg bymidte tilbyder muligheder for shopping i flere end 2.000 detailforretninger, der kan tilfredsstille selv den mest kræsne shopper: Store velkendte butikskæder, men også små specialbutikker med særligt udvalgt sortiment. I 2016 åbner et nyt storcenter i bymidten, når det aktuelle Torvecentret genopstår under navnet Citycenter. Herved etableres en række nye erhvervslejemål.
 

Søg erhvervslejemål i Silkeborg

Kontorlokaler til leje i Silkeborg

Silkeborg er godt præsenteret af erhvervslejemål, med kontorbygninger og kontorlejemål meget tæt på bycentrum, f. eks. på og omkring Vestergade. Uden for bykernen kan nye virksomheder med fordel søge ledige kontorlokaler til leje i erhvervskorridorerne langs Nordre Ringvej, f. eks. i kvarteret omkring Glarmestervej og Garvervej.
 

Lager- og produktionslokaler til leje i Silkeborg

I de naturskønne omgivelser er Silkeborgs industriområder placeret især nord for byen. Her finder man det meste af Silkeborgs produktionsvirksomheder og lagerlokaler, og her ganske tæt på den nye motorvej kan man som nyt firma med fordel søge ledige lagerlokaler og produktionslejemål samt erhvervslejemål til værksted eller lignende erhverv.